Fakta om Tyrkiet

Officielle navn:

Republikken Tyrkiet

Hovedstad:

Ankara

Regeringsform:

Republik

Størrelse:

783.562 km²

Sprog:

Tyrkisk

Religion:

Islam, Kristendom og Jødedom

Valuta:

Lira

Tyrkiet har et areal på 783.562 km2. Hovedstaden Ankara har 5,7 millioner indbyggere, hvilket gør det til den næststørste by i Tyrkiet; kun Istanbul med sine 15 millioner indbyggere er større. Blandet landets andre byer med mere end 1 mio. indbyggere findes Izmir (4,3 mio.), Bursa (3 mio.) og Adana (1,7 mio.).

Sommermånederne i Tyrkiet er varme – til tider endda rigtig varme, og hedebølger med temperaturer omkring 40 grader er ikke usædvanlige midt på sommeren.
Tyrkiets varmeste region findes i landets østlige del langs Middelhavet. I Alanya og ved det Ægæiske Hav ligger sommertemperaturene som regel over 30 grader og også nattetimerne kan opleves varme. Foråret og det sene efterår er generelt køligere og selvom dagtemperaturerne er høje, så falder temperaturene gerne ved aftentid. Sommeren i Tyrkiet er generelt meget tør, mens efteråret og vinteren byder på regn – dog noget mindre end i Danmark.

Tyrkiet er hjemsted for en række sjældne plantearter, som bl.a. forekommer i Taurusbjergene, der strækker sig langs Middelhavet. Planterne er fredet og det er derfor forbudt at tage dem med hjem fra ferie uden særlig tilladelse. Der findes naturligvis også velkendte planter som tulipaner og hyacinter, som faktisk oprindeligt stammer fra de tyrkiske bjerge. Tyrkiet er også hjemsted for en række vilde dyr – herunder brunbjørne, vildsvin, ulve og hyæner. Der er ikke tradition for at holde kæledyr i Tyrkiet, men der passes generelt godt på de hunde og katte, der lever på gaden. De fleste gadehunde vaccineres mod sygdomme, og lokalområdernes beboere passer på dyrene. I den centrale og sydlige Tyrkiet holder landmændene ofte får og geder, mens landmænd i det nordlige Tyrkiet holder kvæg.

Tyrkisk stammer oprindeligt fra Mongoliet. Det nuværende tyrkiske sprog var sammensat af det såkaldte “bondetyrkisk”, “mellemtyrkisk” og osmannisk tyrkisk, som har mange arabiske og persiske ord. Indtil 1928 var det tyrkiske sprog skrevet med elegante arabiske tegn, men sidenhen er det skrevne sprog konverteret til det latinske alfabet. På verdensplan taler 150 mio. mennesker tyrkisk. I Tyrkiets ferieområder taler de fleste engelsk, tysk eller fransk, og du kan også opleve, at lokalbefolkningen kan en række danske gloser.