Moskéen

Når du besøger Tyrkiet, så kan du ikke undgå at lægge mærke til moskéerne, som ligger spredt rundt i landskabet. Nogle er enormt store og imponerende smukke med flotte farver og udsmykning, mens andre er små og mere anonyme i deres udtryk. Fra moskéens minaret kalder muezzinen alle troende muslimer til bøn fem gange dagligt; før solopgang, om morgenen, lige efter middag, før solnedgang og sent om aftenen – dog sker dette i dag via en båndoptagelse i langt de fleste moskéer. Selvom moskéen naturligvis er et sted at bede, så kan bønnen i princippet ske hvor som helst, så længe den bedende har et bedetæppe og plads til at udføre bønnen.
Hvis du ikke tidligere har besøgt en moské, er det en oplevelse, som kan anbefales. Adgangen til moskéen sker gennem en gård(have), hvor der som regel er mulighed for at få en siddeplads i skyggen. I gården findes et springvand eller vandkar, hvor troede muslimer kan rense sig, inden de går til bøn. Moskéen er udsmykket med dekorative tæpper, og på væggene findes dekorationer med kalligraferede tekster og arabesker, indlagt i mosaik eller påført fliserne. Og lofterne er gerne udsmykket med smukke lysekroner. I moskéen finder du aldrig billeder af levende væsener, da koranen forbyder portrættering af naturen, fordi efterligning af skabelsen betragtes som blasfemi. I moskéen findes et bedeområde (mihrab), som vender mod den hellige by, Mekka, og en prædikestol (mimber). Imamen er en mand, der nyder stor respekt i lokalsamfundet, og han er valgt af det lokale trossamfund. Når du besøger en moské, er der en række regler, som du bør kende til. Inden du træder ind i moskéen, skal du tage dine sko af og efterlade dem udenfor. Knæ og skuldre skal være dækket af tøj – dette gælder for både mænd og kvinder. Kvinder skal desuden bære et hovedtørklæde, der dækker håret. Fotografering er som regel tilladt, men spørg først og tag billeder med respekt for andre besøgende i moskéen.